...

Rømø – Gulirisvej 1103

Rømø er en populær feriedestination i Danmark, der byder på et væld af unikke seværdigheder og smukke naturomgivelser. På øen findes kilometer-brede hvide sandstrande med gode bademuligheder.

Gulirisvej 3 er der plads til den store familie, som ynder at holde en ferie med lidt ekstra selvforkælelse og gode oplevelser.

Ferielejlighed med gratis adgang til wellness og badeland

Rømø er en populær feriedestination i Danmark, kendt for sine kilometerbrede, hvide sandstrande og unikke naturomgivelser. Her kan hele familien nyde lange gåture, afslapning og hyggelige stunder ved havet. Strandene har gode bademuligheder, også for de mindste, og gør øen ideel til både afslapning og aktiviteter i det fri. Som noget helt særligt inkluderer opholdet gratis adgang til alle faciliteter hos Enjoy Resorts Rømø, heriblandt badeland og wellnesscenter, som normalt koster 250 kr. pr. person pr. dag. Dermed får du et ferieophold med masser af værdi og mulighed for lidt ekstra selvforkælelse. Fra Rømø er der færgeforbindelse til den tyske ø Sild (Sylt), en eksklusiv destination kendt for sine lange sandstrande og charmerende badebyer. På fastlandet kan du besøge Ribe, Danmarks ældste by, og Tønder, som begge byder på hyggelige gågader og historiske bygninger.

Om ferielejligheden

Ferielejligheden er oplagt til den store familie, som ønsker en kombination af afslapning, aktiviteter og komfort. Lejligheden er moderne indrettet med to soveværelser med dobbeltsenge, en sovesofa på førstesalen til ekstra gæster og terrasser på både stueplan og første sal, som er helt perfekt til solbadning eller middag under åben himmel. Her får du en rummelig og indbydende feriebase, der med garanti bliver et hit hos hele familien.

Beliggenhed og transport

Rømø ligger forbundet til fastlandet via Rømødæmningen og er let tilgængelig i bil. Parkering er muligt ved feriecentret. 

Praktisk information

  • Slutrengøringen er obligatorisk og koster 500 kr. Det tilvælges automatisk ved booking.
  • Forbrug afregnes og betales hos Enjoy Resort ved check ud.
  • Man skal selv medbringe linned, håndklæder, viskestykker m.m.

Gode oplevelser i nærområdet

Her venter både brede sandstrande, hyggelige byer og adgang til luksuriøse faciliteter:

  • Tilbring dagen på Rømøs brede sandstrande med badning, drageflyvning og gåture.
  • Slappe af i Enjoy Resorts wellnessområde eller tag børnene med i badelandet.
  • Tag færgen til Sild (Sylt) og oplev tysk strandkultur på nært hold.
  • Besøg Ribe, Danmarks ældste by, med brostensbelagte gader og domkirken.
  • Udforsk Tønder med hyggelig atmosfære, butikker og gamle byhuse.
  • Besøg Esbjerg som er en moderne by med gode shoppingmuligheder, kunst og kultur.
  • Tag færgen til Fanø og oplev autentisk ø-idyl med strande, hyggelige huse og sæler på sandbankerne.
  • Udforsk Mandø, en perle midt i Vadehavet, der kan nås ad ebbevejen og byder på enestående natur.

Her ligger boligen

Detaljer

  • Gæster: 6
  • Faciliteter: Gratis parkering, Pool, WiFi
  • Størrelse: 97m²
  • Kategorier: Danmark
  • Aircondition: Nej
  • WiFi: Ja
  • Check Ud: 11.00
  • Check ind: 15.00
  • Hund tilladt?: Hund ikke tilladt
  • Pool: Fælles pool

Tilgængelighed

Priserne starter på: DKK 771,43 per nat (+skatter og gebyrer)

Reservationsformular

Obligatoriske felter efterfølges af *



Reserver af 1 ledige Ferieboliger.

Rømø - Gulirisvej 1103 er tilgængelig på de valgte datoer.

Priserne starter på:

19 Anmeldelser

4.49 ud af 5 baseret på 19 anmeldelser.
Anmeld boligen
4.79 ud af 5 baseret på 19 anmeldelser. Beliggenhed/område
4.74 ud af 5 baseret på 19 anmeldelser. Bolig/komfort
3.63 ud af 5 baseret på 19 anmeldelser. Udsigt
4.79 ud af 5 baseret på 19 anmeldelser. Værdi for pengene

Anmeld "Rømø – Gulirisvej 1103"

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Ulla

    Vi har besøgt boligen flere gange og nyder de skønne omgivelser, lækker spa og fantastisk natur.

    Dejligt at se der var opgraderet med flotte mørklægningsgardiner og lidt nyt i køkkenet.

    Alt bliver flot vedligeholdt og vi kommer gerne igen.

  2. Miam Nygaard

    Gulirisvej er en rigtig fin bolig. Vi var 4 afsted, og havde rigeligt med plads. Udover svømmehal og spa er der flere muligheder for ture i nabolaget. Vi var bl.a. på østerssafari- en rigtig fin oplevelse.

  3. Lene Thomsen

    Min datter og jeg samt mine forældre har været i boligen 2 gange og været meget glade for det begge gange. Indretningen fungerer godt inde og ude, og der er roligt, hvilket vi sætter pris på. Wellnessadgang er et stort plus, og der er mulighed for dejlige gåture.

  4. Jørgen Kolberg

    Super hus som ligger i et rigtigt godt center med bla pool og wellnes.

  5. Taus og Gitte Glæsel

    Vi har været på Gulirisvej for 3. gang. Vi nyder virkelig at være der. Naturen, mulighederne for forskellige ture og ikke mindst Wellness er skønt og trækker stjernerne i top. Vi var 5 voksne, forældre med voksne sønner og en svigerdatter, i lejligheden, det fungerede upåklageligt.
    Vi kommer gerne.

  6. Søren Johannesen

    Meget fint sted. Dejlig lejlighed og skøn natur til gå- og cykelture. De tilknyttede spa- og wellness faciliteter var af høj kvalitet og gav vores ferie ekstra gode oplevelser . Vi kommer helt sikkert tilbage.

  7. Gitte og Taus Glæsel

    Super skøn bolig. Vi var der i september til dragefestival. I denne omgang har vi været der henover Nytår med et vennepar. Vi havde forskellige “hyggeting” med, lysestager, lys, dug og vaser “, det fik rammerne til at spille helt perfekt. Vi fik gået tur ved Lakolk Strand d.31. dec, vi troede vi ville være blandt få andre, men stranden var godt besøgt. Nytårsdag var vi i Enjoy Wellness center, det var rigtig dejligt. Vi er overbeviste om at Gulirisvej er et fantastisk sted ligegyldigt, hvornår på året vi kommer.
    Heldigvis kommer vi igen i maj, og vil leje cykler, tage en tur til øen Sild og prøve Blokart.

  8. Eva Lund

    Boligen er lækker, vi har været der flere gange. Alt fungerer og badelandet er jo bare skønt at kunne anvende.
    Desværre var der ikke sat varme på, da vi kom kl. 17.00. Vi ringede og talte med en i telefonen, der ville sætte varme på. Efter 5 timer ringede vi igen da der stadig var lige koldt. Så kom der varme på, men vi frøs godt nok om natten. Vi fik noget brænde, men boligen var jo gennemkold. Det mest irriterende er, at det er anden gang vi oplever at komme til en kold bolig.

  9. Rasmus

    Virkelig fin og familievenlig bolig. Tæt på vandet og kun 2 min fra restaurant, fitness, legeland, badeland og spa. Klar anbefaling.
    Vi rejste to voksne og en baby.

  10. Bo Barfod

    En dejlig smukt indrettet lejlighed. Placeringen er tæt ved reception/restaurant og wellness samt bowling. Specielt vil jeg fremhæve wellness afdelingen som absolut er et besøg værd. Golfbanerne ligger i umiddelbar nærhed.
    Der er mulighed for at nyde dejlige gåture på digerne.
    Besøg MarskTower ved Skærbæk, hvor der er en super restaurant.
    Hvis det er sæson, kan det anbefales at tage en guidet sort-sol-tur.

  11. Jens

    Skønt sted til et lille “get away”

  12. Per Larsen

    Dejlig sted og med skøn natur lige udenfor døren. Vi kommer helt sikkert her igen

  13. Jørn Limann

    Fin bolig og gode aktivivitetsmuligheder tæt på

  14. Lassse Vigel

    Dejlig lejlighed i et dejligt resort med stort welness afdeling. Dejligt område til gå turer. Vi var også på sælsafari med sort safari – det kan anbefales.

    Lejligheden egner sig til 4 person mens soveplads på 1. sal ikke er egnet til overnatning da det er i direkte kontakt med resten af boligen og meget lille.

  15. Henrik Hansen

    Skøn bolig man virkelig kan slappe af i. Og et super wellness center, hvor vi havde fri adgang, også til børn om formiddagen.

  16. Kathe Johansen

    Skønt feriested, rummelig og hyggelig bolig og utrolig lækker spa område.

  17. Carsten Mathiasen

    Rigtig fin lejlighed, som vi nu har været i 2 gange og kommer igen. Mange muligheder for aktiviteter som wellness, vandreture, strandaktiviteter, golf mm.

  18. Kasper Thorup

    Dejligt sted, lækker natur, fin bolig , lækker wellness og alt dette til en rigtig fin pris …

  19. Iben Friismose Jensen

    Dejligt sted og dejlig bolig