Bliv medejer af ferieboliger
Med en investering på 112.000 kr. bliver du medejer af 40+ ferieboliger i både Danmark og Europa. Herfra kan du læne dig tilbage og nyde tilværelsen og ferieboligerne sammen med din familie og venner. Der er ingen løbende udgifter, og vi klarer alt det administrative arbejde!

Investering & Feriebolig PREMIUM
Med PREMIUM-konceptet får du ferieboliger, hvor både indretning og oplevelse er løftet til et nyt niveau. Boligerne er indrettet med en inspirerende kombination af lokal kultur og skandinavisk stil – og altid med fokus på funktionalitet, komfort og den hjemlige atmosfære, der gør opholdet helt særligt.
Her er plads til både store familieøjeblikke og hyggeligt samvær med venner. Indretningen er gennemtænkt med gode materialer, lokal inspiration og danske designdetaljer, så rammen om ferien bliver både autentisk og behagelig.
Som en ekstra velkomst står en lille kurv klar ved ankomst med tapas-lignende specialiteter, vin og forfriskninger – en lille gestus, der sætter stemningen fra første øjeblik
Sådan fungerer prioriteringsrunderne
Hvert år afholdes 2 prioriteringsrunder. Her indsender aktionærerne sine ferieboligønsker i prioriteret rækkefølge for den kommende sæson. Jo flere ønsker man registrerer, desto større er sandsynligheden for at få nogle ønsker opfyldt. Investering og Feriebolig fordeler boligerne imellem aktionærerne.

Mange destinationer
På nuværende tidspunkt er der ferieboliger i Danmark, Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Grækenland, Sverige, Kroatien og Montenegro.
I den kommende tid har vi fokus på at købe ferieboliger i flere lande og områder, som aktionærerne forespørger. Som ny aktionær kan du også være med til at bestemme, hvor vi køber de næste. Særligt hvis du kan anbefale et sted, du selv har besøgt og har gode erfaringer med.

Investering med forskellige midler
Der kan investeres med almindelig opsparing, selskabs- eller pensionsmidler i henhold til reglerne om investering i unoterede aktier.
Nemt at booke din næste bolig
Som ny aktionær bliver du medejer af alle de ferieboliger, selskabet råder over. Boligerne kan alle lejes til en favorabel pris af vores aktionærer, deres familier og venner. Det er vores ambition, at alle aktionærer skal føle sig hjemme i ferieboligerne. Vi er glade for al den feedback, vi får, så vi løbende i fællesskab kan gøre ferieoplevelsen endnu bedre.
Det er vigtigt for os at holde en høj standard på både service og hygiejne. Slutrengøring er derfor obligatorisk for alle ferieboliger. Vi holder de fleste boliger allergivenlige, men det er muligt at medbringe hund i udvalgte ferieboliger. Vi gør opmærksom på, at der ikke må ryges i nogen af vores ferieboliger.
Se booking processen herunder
Som aktionær har du adgang til bookingsystemet, som kan tilgås via hjemmesiden under booking. Login, tjek ledigheden og book din næste ferie her.

Ofte stillede spørgsmål
Hvornår og hvordan kan man sælge sine aktier?
aktierne værdiansættes løbende baseret på uafhængige vurderinger af ejendommenes værdi. Der fastsættes herefter en kurs, der kan handles til – enten via Investering og Feriebolig eller direkte mellem aktionærerne. Vi foretager kapitalforhøjelser 2-3 gange årligt – aktierne kan i denne forbindelse sælges.
Er der behov for et hurtigt salg af aktierne f.eks. i forbindelse med dødsfald eller andet, så er bestyrelsen bemyndiget til at tilbagekøbe aktierne til den bogførte værdi.
Hvor stort et afkast kan man forvente?
Det budgetterede afkast er på 3%, fordelt som 1,5% i værdistigninger og 1,5% i driftsresultat.
Vi henviser til vores afkastberegning under Investering og Koncept fanen.
Hvor meget kan man forvente at kunne bruge boligerne?
Der er ingen grænser for hvor mange uger eller boliger, man må booke. I prioriteringsrunden kan man ca. regne med at få tildelt 1 uge pr. 1.000 aktier (svarende til mindste investering på 112.000 kr.). Efter prioriteringsrunden åbner bookingsiden for fri booking. Her kan man booke lige så meget, man vil.


