...

Montegrosso

Montegrosso d’Asti er det perfekte rejsemål for den mad- og vininteresserede. Området er fyldt med lækre gastronomioplevelser og flotte vinmarker, så ønsker du en ferie med god mad og lækker vin, er Montegrosso d’Asti stedet for dig.

Gastronomi, vin og naturoplevelser i hjertet af Piemonte

Montegrosso er det perfekte rejsemål for livsnydere, der vil kombinere afslapning med unikke mad- og vinoplevelser. Området er kendt for sine frodige vinmarker, hyggelige landsbyer og gastronomiske traditioner, hvor især vine som Barolo og Barbera samt lokale delikatesser er i centrum.

Besøg vinbyen Asti, kendt for sine mousserende vine, den charmerende by Alba med sit berømte trøffelmarked, eller Bra, hvor den verdensberømte Slow Food-bevægelse blev grundlagt. I sensommeren og efteråret summer området af liv, når vinhøsten fejres med festivaler og lokale markeder. Montegrosso er også et oplagt udgangspunkt for cykel- og vandreture gennem vinmarkerne, hvor natur og kultur går hånd i hånd.

Om boligen

Ferieboligen i Montegrosso er et stort, flot hus, som er ideelt til den store familie eller en gruppe venner, der vil opleve Piemonte sammen. Huset rummer 8 gæster og har to værelser med dobbeltseng. Derudover er der et familieværelse med én dobbeltseng og én sovebriks med plads til to børn. Hele huset er nymalet og nyindrettet med kvalitetsmøbler og har en dejlig have med terrasse, hvor I kan nyde måltider under åben himmel omgivet af vinlandskabet.

Beliggenhed og transport

Nærmeste lufthavn er Torino Lufthavn, ca. 1,5 times kørsel fra Montegrosso. Vi anbefaler at leje bil, så I nemt kan komme rundt til de nærliggende vinbyer, delikatesseforretninger, restauranter og naturoplevelser.

Praktisk information

  • Slutrengøring er obligatorisk og koster 1.600 kr. Det tilvælges automatisk ved booking og inkluderer linned og håndklæder til det antal gæster, der angives ved booking.
  • Forbrug opkræves med 21 kr. pr. person pr. dag og tilføjes automatisk til prisen. Husk at angive korrekt antal personer ved booking.

Vigtig information

I Montegrosso og nærområdet kan du blandt andet:

  • Besøge vinbyen Asti med sine berømte mousserende vine.
  • Udforske Alba og nyd det berømte trøffelmarked.
  • Tage til Bra, som er hjemstedet for Slow Food-bevægelsen.
  • Opleve vinhøstens festivaler og markeder i sensommeren.
  • Cykle eller gå på ture gennem vinmarker og bakker.
  • Smage Barolo, Barbera og andre vine direkte hos producenterne.

Inventarliste

VaskemaskineJaToasterJa
TørretumblerJaOvn/miniovnJa
TørrestativJaHårtørrerNej
Strygejern og strygebrætJaRejseseng til børnJa
KaffemaskineJaHøjstolJa
MikroovnJaAirconditionJa
OpvaskemaskineJaWiFiJa. Er der fejl formidler vi kontakt med udbyder, men vi yder ikke support
KøleskabJaPoolNej
FryserJaAltan/terrasseNej, men privat have
ElkedelJaParkeringEgen garage + parkering til to ekstra biler
LinnedJaHåndklæderJa
Opredning til babyNejPoolhåndklæderNej
GrillJaViskestykke/kludeJa

Her ligger boligen

Detaljer

  • Gæster: 8
  • Faciliteter: Aircondition, Gratis parkering, WiFi
  • Størrelse: 215m²
  • Kategorier: Italien
  • Aircondition: Ja
  • WiFi: Ja
  • Check Ud: 10.00
  • Check ind: 16.00
  • Hund tilladt?: Hund ikke tilladt
  • Pool: Ingen pool

Tilgængelighed

Priserne starter på: DKK 557,14 per nat (+skatter og gebyrer)

Reservationsformular

Obligatoriske felter efterfølges af *



Reserver af 1 ledige Ferieboliger.

Montegrosso er tilgængelig på de valgte datoer.

Priserne starter på:

8 Anmeldelser

4.53 ud af 5 baseret på 8 anmeldelser.
Anmeld boligen
4.75 ud af 5 baseret på 8 anmeldelser. Beliggenhed/område
4.25 ud af 5 baseret på 8 anmeldelser. Bolig/komfort
4.5 ud af 5 baseret på 8 anmeldelser. Udsigt
4.63 ud af 5 baseret på 8 anmeldelser. Værdi for pengene

Anmeld "Montegrosso"

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Martin Qvist Olesen

    Perfekt udgangspunkt for vandring, cykling, vin og gastronomi. Noget af det fredeligste, man kan forestille sig. Det var luksus for os to, men boligen vil også fungere perfekt for et par familier. Hvad angår anbefalinger til vingårdsbesøg, er der en del tips i gæstebogen. Ellers start med at besøge vinoteket i byen ved Francesco Bertolino, som taler perfekt engelsk og ved alt om området. Han fungerer som en slags turistbureau, og er utrolig venlig og behjælpsom. Han laver også selv gode vine, som alle kan smage ganske gratis

  2. Helle og Søren Nielsen

    Herligt stort hus med meget plads og perfekt for en ferie i vinlandet
    Tæt på indkøb, restauranter og lokale vingårde der gerne byder på smagninger. Meget roligt område.
    Vi var der for anden gang og bolig opgraderet med aircondition og klart en forbedring når solen bager i piemonte…

  3. Karsten Cordtz

    Vi har lige tilbragt en dejlige uge i dette skønne hus. Huser er rummeligt og velindrettet med en rigig god placering med panorama udsigt. Det er et godt udgangspunkt for ture rundt i det skønne Piemonte.

  4. Peter Rasmussen

    Dette er vores 2. ophold i Montegrosso, og anvendelsesværdien er mangedoblet efter installation af air condition – skønt!
    Møbler, service og inventar var upgraded, og huset fremstod langt mere harmonisk end tidligere.
    Der var skinnende rent ved ankomsten, men det er øjensynligt stadig svært at få afleveret affald/genbrug korrekt, og vi måtte køre et læs af sted til stedet i nabolandsbyen.

  5. Kristian H. Kappendrup

    Huset er stort og godt med plads til at alle kan gøre hvad de vil. Solbadning udenfor, Streaming gennem chromecast i TV stuen, spil i hyggestuen eller madlavning i det store køkkenalrum. AC gjorde temperaturen behagelig i hele huset.
    Smukt område at gå rundt i. Hvis I er en familie med behov for lidt flere aktiviteter, så er der padel i Asti, ved siden af svømmebadet og Gokart findes også i området.
    Kan anbefale restaurant “El Argentino”, som ligger længere oppe af bjerget. Her får du lækkert kød til overkommelig pris ift kvaliteten.

  6. Søren Stuhr

    Dejligt stort hus. Velfungerende køling selv i varm periode. Suveræn beliggenhed på toppen af bjerg, med 50 meters gang til fin restaurant (Restaurant Centrale). Der er flere gode restauranter inden for gåafstand og mulighed for vinsmagning hos Bertolino for foden af bakken. Vi besøgte også et fint offenligt pool-anlæg ca. 5 km fra boligen. Dejligt med mulighed for badning tæt på.

  7. Karen Munk Jensen

    Dejligt stort hus. Vi var 2 par og brugt pga. det gode vejr kun køkken/alrum og soveværelserne på 1. sal.
    Der mangler lidt små ting, men huset fungere godt.

  8. Laurits Nielsen

    Et dejligt rummeligt hus med en unik beliggenhed, hvis man som os ville besøge vinproducenter i Piemonte området og/eller f.eks. gøre en afstikker til den italienske riviera eller Torino.
    Absolut værdi for pengene – og kan varmt anbefales.