Søliv, natur og italiensk sommerstemning ved Lago Maggiore
Oggebbio er en lille, hyggelig by ved Lago Maggiore, hvor du finder både ro, natur og autentisk italiensk charme. Byen byder på fire restauranter og en lille dagligvarebutik inden for gåafstand, og blot 10 km væk ligger havnebyen Verbania med flere butikker, caféer og et livligt havnemiljø.
Her er du tæt på både natur og kultur. Nationalparken Val Grande, som er Italiens største vildmarksområde, ligger lige bag Oggebbio og indbyder til smukke vandreture. Søen er perfekt til sejlture, vandsport og badeture, og et besøg til de berømte Borromeiske Øer med deres imponerende paladser og haver er en oplevelse, man ikke bør gå glip af. For de golfinteresserede ligger der fire baner i området, heriblandt Golf Club des Iles Borromees ved Stresa.
Om lejligheden
Lejligheden ligger på sjette sal i et feriekompleks og er fordelt på to etager. Her er tre soveværelser, to badeværelser og en stue. Det mindste værelse på første sal har to enkeltsenge, der lige nu står samlet som en dobbeltseng. Fra stuen er der adgang til en balkon med en fantastisk udsigt over Lago Maggiore.
Boligen har både vaskemaskine og opvaskemaskine, så du nemt kan vaske tøj og gøre hverdagen lettere under ferien.
Bemærk, at der er mange trapper uden for bygningen, hvilket gør lejligheden mindre egnet for gangbesværede. Der er dog elevator inde i bygningen til sjette sal.
Som gæst i komplekset har du adgang til en række fælles faciliteter: en smuk botanisk have, to swimmingpools, to tennisbaner samt et historisk palæ med bar, billard, fællesstuer og plads til spil og samvær. (Pools er åbne fra 1. juni til den tredje søndag i september.)
Beliggenhed og transport
Nærmeste lufthavne er Milano Malpensa (ca. 1 time og 15 min.) og Lugano Lufthavn (ca. 1,5 time). Vi anbefaler at leje bil, da det giver størst frihed til at udforske både Lago Maggiore og de omkringliggende byer.
Praktisk information
- 140 euro for slutrengøring betales kontant lokalt og inkluderer linned og håndklæder.
- Forbrug opkræves med 21 kr. pr. person pr. dag og tilføjes automatisk til prisen. Husk at angive korrekt antal personer ved booking.
Gode oplevelser i nærområdet
Oplev autentisk Italiensk stemning og:
- Slap af ved pools eller gå en tur i den botaniske have.
- Nyd en bådtur på Lago Maggiore og besøg de Borromeiske Øer.
- Tag på vandretur i Val Grande, Italiens største vildmarksområde.
- Spil tennis eller golf på en af de nærliggende baner.
- Besøg havnebyen Verbania med caféer, butikker og søpromenade.
Inventarliste
Vaskemaskine | Ja | Toaster | Nej |
Tørretumbler | Nej | Ovn/miniovn | Ja |
Tørrestativ | Ja | Hårtørrer | Ja |
Strygejern og strygebræt | Ja | Rejseseng til børn | Ja |
Kaffemaskine | Espressokande | Højstol | Ja |
Mikroovn | Nej | Aircondition | Ja |
Opvaskemaskine | Ja | WiFi | Ja. Er der fejl, formidler vi kontakt med udbyderen, men vi yder ikke support |
Køleskab | Ja | Pool | Ja |
Fryser | Ja | Altan/terrasse | Ja |
Elkedel | Ja | Parkering | Ja. Privat parkering for én bil ved ferieboligkomplekset |
Linned | Ja | Håndklæder | Ja |
Opredning til baby | Nej | Poolhåndklæder | Ja |
Grill | Nej | Viskestykker/klude | Ja |
Boligen ligger her
Detaljer
- Gæster: 6
- Faciliteter: Aircondition, Gratis parkering, Pool, WiFi
- Størrelse: 140m²
- Kategorier: Italien
- Aircondition: Ja
- WiFi: Ja
- Check Ud: 10.00
- Check ind: 15.00
- Hund tilladt?: Hund ikke tilladt
- Pool: Fælles pool
Tilgængelighed
Priserne starter på: DKK 842,86 per nat (+skatter og gebyrer)
Vi besøgte Oggebio for anden gang, og det var lige så storslået som første ferie her. Vi var seks voksne i lejligheden og der var god plads til alle. Udsigten fra altanen er helt unik. Veludstyret køkken og gode senge. Ved søen er den dejligste pool, bordtennis og tennisbaner. Vi havde paddleboards med og sejlede på den smukke sø, som vi også ofte badede i. Der er et par fine restauranter i gåafstand, ligesom vi handlede hos den lille købmand. Der er marked i nabobyerne; Verbania lørdag og Cannobio søndag. (Det kan være svært at finde parkering)
Vi kommer helt sikkert igen pga. udsigten, søen og de venlige mennesker i Oggebio.
Dejlig udsigt og god plads. Vi nød pool og søbadning og spillede tennis flere gange. Det var let at booke sig ind på en af de to baner (grus og kunstgræs) på en liste i portnerhuset. Vi kommer gerne igen. Næste gang tager vi SUP/ paddleboards med, da der er mulighed for “parkering” af boards nede ved søen. Gode ture også til gletscher ved Macugnaga (1,5 time) og udsigtspunkt i baglandet over Cannero (0,5 time – besøg restaurant Usignolo på vejen ned )
Rigtig skøn stor lejlighed med en ret fantastisk udsigt. Stedet og området er ikke for gangbesværede og en bil er et “must” for at komme rundt til de mange små byer langs søen. Indkøb kan med fordel foretages i Verbania (Esselunga) som er et “Bilka varehus” ligesom der i de fleste mindre byer er mange specialbutikker. “Must see´s” er Stresa og de Borromesiske øer, Villa Tanranto og et lokalt marked – evt i Cannobio.
Dejlig bolig med alt i køkkenet. Skæn udsigt fra terrassen.
Meget smalle veje og mange trapper til boligen.
Hyggelig lille bar oppe over boligen, samt et godt og billigt pizzaria.
Vores tredje besøg i lejligheden. Denne gang “fandt vi” to nye gode restauranter, som supplement til den der ligger ovenfor trappen op til byen.
Ristorante Pizzeria Lago ligger på Visa Nazionale i gå afstand fra lejligheden (serverer både fisk, kød og pizza)
I Filari – Ristorante Piemontese beliggende i Ghiffa. Fantastisk mad og fantastisk rødvin fra egen vingård, som sælges ud af huset for 7€ / 14 € i restaurant. Vingården kan besøges – ligger tæt på Alessandria.
Dejlig stor lejlighed med en flot flot udsigt fra terrassen og med god plads.
Dejlig med to badeværelser.
Hyggelig by med restaurant lige ovenfor og lokal købmand.
Fin legeplads ved poolen og badebroen.
Dejlig lejlighed med skøn beliggenhed. Dejlig er også poolområdet ved søen. Søen, der har rent vand er velegnet til at bade i. Det er et must at have bil.
Plussiden:
Udsigten og terrassen generelt.
Rummelig lejlighed med 2 badeværelser
Poolområdet er fremragende.
Glimrende Pizzeria “i baghaven” med fin fin mad til fornuftige priser.
Minussiden:
Mange mange trapper (og elevatoren virkede ikke hver dag).
Dårlige tilkørselsforhold og mega snørklet vej op til lejligheden.
Generelt:
Man skal have bil for at få det bedste ud af opholdet.
Gode vandreruter i nærheden. (check rute inden du starter, idet skiltning er mangelfuld).
Gør de store madindkøb i nabobyerne, idet den lille fedtbiks i byen tager overpriser og yder en forholdsvis ringe kundeservice.
God fornøjelse og god ferie 🙂
Vi har nydt udsigten, beliggenheden og lejligheden
Fantastisk smuk udsigt. En stor altan man virkelig kan være på. En aircondition eller anden form for køling om sommeren, vil være et plus. Lille købmand og udsigts restaurant på vejen bag huset . Hvis der ønskes mere byliv, cafeer og shoppebutikker, må man starte bilen og besøge nærmeste by Verbania.
Når man har passeret den befærdet hovedvej, kommer man til det skønneste pool og sø område med mange smukke Hortensiaer, som høre til lejligheden. Her er lille legeplads, bordtennisbord, automat med kolde og varme drikke, omklædningsrum med bruser og dejlige liggestole.
En pæn og stor ferielejlighed med en fantastisk udsigt, helt som på billedet. Rigeligt med trapper for at komme op til bygningen med ferielejligheden og der er rigelig langt ned til området med swimmingpool og badebro, hvor man også skal krydse en trafikeret vej undervejs. Charmerende byområde lige bagved ferielejligheden (inkl. et godt pizzeria), og går man videre op og op igennem byen, kan man også finde nogle flotte vandreruter.
Rigtig fin lejlighed, med en god beliggenhed. Udsigten fra terassen er fænomenal og de gode stole/hynder på terassen er en stort plus. Dejligt poolområde/have ved søen, hvor også tennisbanerne ligger.
Fine værelser og dejligt med 2 badeværelser.
Mange gode restauranter og vandreruter i området. Man bør have bil for at udnytte mulighederne i området.