Oplev Piemonte: Vin, madkultur og fællesskab i autentiske rammer
Sessame, som vi kærligt kalder “landsbyen”, ligger midt i et af Italiens smukkeste vinområder med udsigt til vinmarker og de omkringliggende bjerge. Her får du en ferie i autentiske omgivelser med fokus på ro, gastronomi og vin, samt et landskab, der indbyder til afslapning og gode oplevelser.
Stedet er et ideelt rejsemål for vin- og madinteresserede. I nærområdet finder du de kendte byer Asti, Alba og Bra, der alle ligger inden for kort køreafstand. Her kan du besøge små delikatessebutikker, vinbarer og restauranter, der byder på lokale specialiteter. I sensommeren og efteråret er vinhøsten i gang, og det betyder festlige byfester, hvor både lokale og besøgende deltager.
Om ferieboligen
Sessame består af tre huse, som tilsammen giver plads til op til 20 personer. Det gør stedet oplagt for store familier, vennegrupper eller flere generationer, der ønsker at holde ferie sammen. Husene er totalrenoverede og indrettet med moderne komfort. Mellem husene ligger et stort fællesområde med swimmingpool og terrasser, hvor hele familien kan samles til hygge, måltider og afslapning. Begge huse har vaskemaskine og tørretumbler, og fra grunden kan du nyde den fantastiske udsigt over vinlandskabet.
Beliggenhed og transport
Nærmeste lufthavn er Torino lufthavn. Leje af bil anbefales, da området har mange bakker, og det giver frihed til at besøge nærliggende byer, vingårde og restauranter.
Praktisk information
- Slutrengøring er obligatorisk og koster 3200 kr. Det tilvælges automatisk ved booking og inkluderer linned og håndklæder.
- Forbrug opkræves med 21 kr. pr. person pr. dag og tilføjes automatisk til prisen. Husk at angive korrekt antal personer ved booking.
Gode oplevelser i nærområdet
Sessame byder på en masse kultur og naturoplevelser, blandt andet kan du:
- Besøge Asti, Alba og Bra med vinbarer, delikatessebutikker og restauranter.
- Opleve vinhøsten i sensommeren og deltage i lokale byfester.
- Tage på vinsmagning hos områdets vingårde.
- Nyde det bakkede vinlandskab med vandreture og panoramiske udsigter.
- Slappe af ved poolen og nyd ferien i de rolige omgivelser.
Inventarliste
Vaskemaskine | Ja | Toaster | Ja |
Tørretumbler | Ja | Ovn/miniovn | Ja |
Tørrestativ | Ja | Hårtørrer | Ja |
Strygejern og strygebræt | Ja | Rejseseng til børn | Ja |
Kaffemaskine | Ja | Højstol | Ja |
Mikroovn | Ja | Aircondition | Ja |
Opvaskemaskine | Ja | WiFi | Ja |
Køleskab | Ja | Pool | Ja |
Fryser | Ja | Altan/terrasse | Ja |
Elkedel | Ja | Parkering | Ja |
Linned | Ja | Håndklæder | Ja |
Opredning til baby | Nej | Poolhåndklæder | Nej |
Grill | Ja | Viskestykker/klude | Ja |
Her ligger boligen
Detaljer
- Gæster: 20
- Faciliteter: Aircondition, Gratis parkering, Pool, WiFi
- Størrelse: 447m²
- Kategorier: Italien
- Aircondition: Ja
- WiFi: Ja
- Check Ud: 10.00
- Check ind: 15.00
- Hund tilladt?: Hund ikke tilladt
- Pool: Privat pool
Tilgængelighed
Priserne starter på: DKK 771,43 per nat (+skatter og gebyrer)
Sessame er et helt fantastisk sted for både børn og voksne. Vi var der tre generationer i starten af sommeren 2025 med meget varmt vejr og poolen blev brugt flittigt. Boligerne er lækkert indrettet og der manglede ikke noget. Køkkenerne er veludstyrede og vi kunne fint lave fælles mad og spise udendørs på terrassen. Der er også gode muligheder for at trække sig og finde ro og skygge.
Området er smukt og flere benyttede det til løbeture om morgenen. Alt i alt en storslået oplevelse.
Sessame kan anbefales. Dejlig beliggenhed midt i naturen med en vid udsigt. Boligerne indeholder god plads til mange personer og kan derfor anbefales til store familier eller såfremt turen går med flere vennepar.
En helt fantastisk autentisk, rummelig og velindrettet bolig lige midt i skønne Piemonte! Vi var der med tre vennepar og boede perfekt i huset med de grønne skodder, mens vores datter og kæreste boede i det lidt mindre med røde skodder. Vi kan helt tilslutte os nydelsen ved at besøge de omkringliggende, nævnte byer og besøgte desuden en vingård med en fantastisk historie og gode vine (Riboli Azienda Acricola) og familierestauranten Il Giardinetto som begge kan anbefales varmt og ligger i nærheden. Vi kan varmt anbefale denne bolig, hvis man elsker eller vil udforske Piemonte og vi kommer helt sikkert igen!
En rummelig og autentisk bolig lige i hjertet af Piemonte med en helt magisk udsigt fra poolområdet. Meget velegnet til den store familie, flere familier eller venner.
Vi var der i 3 uger sidst i september og besøgte Alba, Barbaresco, Barolo, Acqua Terme og Asti. Alle skønne byer med gode muligheder for at smage på de skønne druer. Gode vandreture lige uden for døren. Nærmeste nabo, lidt oppe ad bjerget bag boligen, er vinbonde og viser meget gerne sine marker frem og beretter om produktionen samtidig med, at han skænker gæstfrit i glassene.
Der er ca. 15 min. i bil til nærmeste sted at handle og spise på restaurent, så man skal regne med at køre til alt. Det er dog muligt at gå den smukke tur til Sessame, men det kræver virkelig gode bjergben at komme hjem igen og kun hvis man er heldig, har den lokale cafe åben.