Ofte stillede spørgsmål om Investering
Hvordan bliver jeg aktionær?
2-3 gange årligt afholder vi en kapitalforhøjelse. Her kan man både købe og sælge aktier i selskabet. Hvis du ønsker at tegne aktier i Investering og Feriebolig skal du først hente en tegningsblanket. Det kan du gøre her på hjemmesiden ved at gå til menuen og vælge ’Bliv medejer’ og så scrolle ned og trykke ’Hent tegningsblanket’ eller trykke på knappen i toppen ’Modtag investormateriale’. Materialepakken indeholder både vores prospekt, en tegningsblanket, en rådgiverliste samt et katalog, hvor du kan se alle vores ferieboliger.
Når tegningsblanketten er udfyldt skal den sendes til contact@investeringogferiebolig.dk. Efter tegningsfristen indkalder vi kapitalen og du modtager her et kontonummer og indbetaler din investeringssum til en deponeringskonto hos Skov Advokater i Vejle. Advokaten kontrollerer, om alle betingelser for kapitalforhøjelsen er tilstede. Herefter gennemføres kapitalforhøjelsen, og du er medejer/aktionær.
Hvilke midler kan jeg investere med?
Du kan anvende 3 forskellige midler til at investere:
- Almindelig opsparing
- Pension
- Selskabsmidler
Almindelig opsparing
Når tegningsblanketten er underskrevet, og kapitalforhøjelsen gennemføres, skal du overføre det beløb, du har tegnet for (minimum 112.000 kr.) til advokatfirmaet Skov Advokater i Vejle. Advokaten kontrollerer, om alle betingelser for kapitalforhøjelsen er tilstede. Herefter gennemføres kapitalforhøjelsen, og du er medejer/aktionær.
Pension
Du kan højest bruge 25% af din pension til investeringen, så det kræver, at du har ca. 448.000 kr. stående på din pension i banken (ratepension og kapitalpension). Almindelige arbejdsmarkedspensioner kan ikke anvendes (f.eks. Velliv, PFA og P+). Når du investerer med din pension får du en ejerskabserklæring fra os, som du afleverer til sin bank. Herefter overfører de beløbet du tegner for.
Selskabsmidler
Når tegningsblanketten er underskrevet, og kapitalforhøjelsen gennemføres, skal du overføre det beløb, du har tegnet for (minimum 112.000 kr.) til advokatfirmaet Skov Advokater i Vejle. Advokaten kontrollerer, om alle betingelser for kapitalforhøjelsen er tilstede. Herefter gennemføres kapitalforhøjelsen, og du er medejer/aktionær. Som selskabsinvestor bliver du beskattet med en selskabsskat på 22% af de 70% af udbyttet, hvilket giver en effektiv skattesats på 15,4%. Fordelen ved at være selskabsinvestor er, at selve værdistigningen er skattefri ved salg uanset ejerandel.
Hvornår og hvordan kan man sælge sine aktier?
Aktierne værdiansættes løbende baseret på uafhængige vurderinger af ejendommenes værdi. Der fastsættes herefter en kurs, der kan handles til – enten via Investering og Feriebolig eller direkte mellem aktionærerne. Vi foretager kapitalforhøjelser 2-3 gange årligt – aktierne kan i denne forbindelse sælges.
Hvor stort et afkast kan man forvente?
Det budgetterede afkast er på 3%, fordelt som 1,5% i værdistigninger og 1,5% i driftsresultat.
Vi henviser til vores afkastberegning under fanen ‛Bliv medejer‛.
Bliver jeg beskattet af ferieboligerne?
Investering og Feriebolig har opnået en bindende forhåndsbesked fra SKAT, der sikrer, at selskabets aktionærer ikke beskattes af ferieboligerne.
Hvor meget kan jeg forvente at kunne bruge boligerne?
Der er ingen grænser for hvor mange uger eller boliger, man må booke. I prioriteringsrunden kan man ca. regne med at få tildelt 1 uge pr. 1.000 aktier (svarende til mindste investering på 112.000 kr.). Efter prioriteringsrunden åbner bookingsiden for fri booking. Her kan man booke lige så meget, man vil.
Er der nogen udgifter som aktionær?
Nej, der er ingen fællesudgifter eller andre løbende omkostninger. Man betaler blot en billig sæsonbestemt lejepris, samt et gebyr til rengøring og forbrug når man bruger en feriebolig. Nemt og enkelt.
Er der lån i boligerne?
Nej, alle ferieboliger købes kontant og er derfor ubehæftede.
Får jeg et ejerbevis?
Ja. Vi udsender en ejerbog til alle nye aktionærer, som juridisk bevis på købet af aktierne.
Skov Advokater i Vejle gennemgår og registrerer alle nye kapitalejere ved hver kapitalforhøjelse.

