Unikke destinationer i Danmark og Sydeuropa

Vores destinationer

Selskabets strategi er at købe ferieboliger i attraktive områder i Europa, hvor du kan kombinere storbyferie med strand, kultur og aktiv ferie. Nedenfor kan du læse meget mere om de enkelte destinationer, som Investering og Feriebolig råder over – og der er flere på vej.

Rømø

Vi kan i første runde tilbyde lejligheder i et feriecenter på Rømø. Her får du havudsigt og direkte udkig til golfbanen. Der er fællesfaciliteter som tennisbaner, legeplads og 2 swimmingpools.

Rømø byder på mange skønne naturoplevelser. Du kan for eksempel nyde udsigten på den 9 km lange dæmning, der strækker sig gennem vadehavet. Tag også en smuk gåtur ved den 19 meter høje bakke Spidsbjerg eller ved den 4 km brede Sønderstrand.

Den franske Riviera, Sainte Maxime

Den franske Riviera er en klassiker på højt niveau. I området finder du fantastiske strande, restauranter i verdensklasse og storslåede byer som Monaco, Nice, Cannes og provencalske bjergbyer. Inden for kort rækkevidde ligger museer som Chagall, Picasso og Fondation Meaght.

Sommeren er lang, varm og solrig. Helt konkret er der godt 300 solskinsdage om året. I september, oktober, marts, april og maj kan du nyde en temperatur, der svarer til den danske sommer. Derudover er vandet varmt helt indtil november.

Costa Blanca, Bosque og Los Dolses

Det sydlige Costa Blanca er det varmeste område på det europæiske fastland om vinteren. Der er ca. 340 solskinsdage og typisk 20 grader om vinteren midt på dagen. Der er flotte og brede sandstrande, og du kan bade stort set hele året, hvis du også kan gå i vandet i Danmark i somre med dårligt vejr. Vinterbadning med koldt vand findes til gengæld ikke.

Der er gode muligheder for motion med cykling og flotte gåture langs vandet. Priserne på restauranterne er generelt meget lave, så du kan nyde en 3-retters middag for 10-12 euro inklusive ½ flaske vin.

Der er 5 golfbaner i området, og et af Europas flotteste udendørs indkøbscentre Zenia Boulevard ligger i gåafstand fra én af vores lejligheder.

Kulturelt er der rigtigt meget at se indenfor 1 times kørsel. Du kan blandt andet besøge Murcia, Cartagena, Alicante og Elche. Elche er den by i Europa med mest flest palmer. Et perfekt område for livsnydere, hvor priserne samtidigt er særdeles rimelige.

Skagen

Det er med stor begejstring vi præsenterer Skagen som vores nyeste danske feriedestination. Her er står vi meget snart klar med to flotte ferieboliger i Skagen Strand Feriecenter.

Skagen er blandt de absolutte favoritter over danske feriedestinationer. Har man besøgt ’toppen af Danmark’, så ved man hvorfor. Skagen forener unikke naturoplevelser med bl.a. klitter og kilometervis af hvid sandstrand, og et rigt kulturliv med kunst og museer, shopping, lækre restauranter og barer m.m. Hvad enten man er til aktiv ferie eller ren afslapning, så har Skagen noget for alle.

Nye ferieboliger i Italien, Spanien og Kroatien