Nye ferieboliger i Italien, Spanien og Kroatien

Kunne du tænke dig at nyde et køligt glas rosé til udsigten af vinmarker og smukke bjergkæder, eller slappe af på en lækker sandstrand, og bade i det varme Middelhavsvand? I så fald har vi spændende nyheder til alle vores aktionærer. Her på siden kan du se en række nye ferieboliger, som vil være tilgængelige fra sommeren eller start efteråret 2021. Alle billeder viser ferieboligerne i overtagelsesstand – altså før renovering og nyt møblement.

 

La Cala de Mijas
Spanien

 

Vores to kommende ferielejligheder i La Cala de Mijas ved Spaniens populære Costa del Sol er noget for sig. Fra altanerne på 2. har man fantastisk udsigt over det blå Middelhav helt til Gibraltar og Ceuta på spidsen af Marokko. Området byder på aktiviteter hele året rundt, med sol og strandferie i den lange sommersæson, og aktiv ferie i vintermånederne med især fantastiske muligheder for golf på de mange baner i området.

Lejlighederne ligger i et hyggeligt lille kompleks med fælles opvarmet pool, en velholdt have og hyggelige fællesarealer. Placeringen er helt i top med kun 600 meter til stranden og både restauranter og indkøb indenfor en radius af 500 meter.

 


 

Oggebbio, Lago Maggiore
Italien

 

Med en udsigt som denne er man i feriestemning i samme sekund man træder ud på altanen! Denne skønne ferielejlighed ved Lago Maggiore ligger i et større ejendomskompleks med eksklusive fællesfaciliteter. Du kan spille tennis eller petanque ved søens bred, slænge dig ved poolen samme sted, eller gå en tur i den fantastiske botaniske have der omgiver lejlighederne.

I Oggebbio finder du et lille udvalg af lokale restauranter, et lille supermarked og et par caféer. Vil i på shoppingtur så tag bussen eller bilen ind til smukke Verbania på kun 15 minutter.

 

 

Baveno, Lago Maggiore
Italien

 

I den smukke lille kystby Baveno, nær Stresa, finder man vores anden ferielejlighed ved Lago Maggiore.

Baveno er særligt kendt for sin smukke arkitektur og rosafarvede granitsten, som mange af byens ældre bygninger er opført i. Tag på en gåtur langs byens smukke søpromenade og nyd synet af de prægtige villaer, der er opført tilbage i start 19. hundredetallet af adelsmænd.

Fra Stresa er det muligt at tage på en dagstur til de Borromæiske øer – en øgruppe der bl.a. byder på velplejede botaniske haver, restauranter med friskfanget fisk og skaldyr, lokalkultur og prægtige palæer med tilhørende prydhaver og elegante skulpturer.

 


 

Montegrosso d’Asti
Italien

 

Denne fantastiske villa med plads til hele familien ligger kun et par hundrede meter fra Montegrosso d’Astis smukke historiske centrum. Hele denne region i Piemonte er på UNESCO’s verdensarvsliste og er fyldt med historiske, kulturelle og naturskønne perler.

Hop på cyklen og følg en af de mange lokale ruter, eller tag toget i byen nedenfor til nærliggende byer som Asti (15 min.), Acqui Terme (44 min.) eller Torino (1 time).

 

Seborga
Den Italienske Riviera

 

Nyd din morgenkaffe på en solbeskinnet terrasse med udsigt til Monaco – lyder det godt? Så skal ferien bruges i vores nye feriebolig i den maleriske bjergby Seborga ved den Italienske Riviera. Byen er indbegrebet af Italiensk charme, med sine smalle brostensbelagte gader, små lokale forretninger, caféer og restauranter. Lejligheden, som er i to plan, ligger midt i byens centrum og råder alligevel over 2 helt ugenerede terrasser, med fantastisk udsigt. Her er du et kvarters kørsel fra strandende i Bordighera kun en halv time fra eksklusive San Remo, med emminent shopping og byliv.

 

Karinbugten
Zadarområdet

 

Sensommerens ferieboligindkøb er bl.a. gjort i Kroatien. Helt specifikt i Zadarområdet ved Karinbugten. Perfekt til afkobling, med gode muligheder for at bade, fiske og dyrke alskens vandsport. Et dejlig ferieresidens med plads til i alt fire voksne og mulighed for en ekstra opredning til to børn.

Lejer man en bil i lufthavnen har man mulighed for at opleve den flotte natur i området, samt en spændende dagstur til den underskønne by Zadar.